Afdødekontakt og hvordan du kan hjælpe afdøde videre
For nylig var jeg taget ud til en ven og hans kæreste for at se på nogle forstyrrelser de oplevede. De mente der var tale om afdøde og hans kæreste havde set skikkelser flere gange i deres hjem. Det var hun selvfølgelig forskrækket over. Derfor spurgte han mig om jeg havde lyst til at komme et smut forbi. Allerede på vejen der ud havde jeg kontakt med en kvinde som var vred over at haven, ikke blev holdt sådan som hun syntes den burde. Der var også en tynd høj mand, der dog virkede mere afdæmpet. Det fortæller jeg mere om lidt nede i teksten.
Som clairvoyant har jeg haft kontakt med rigtig mange afdøde til konsultationer, jeg har afholdt. Jeg har også haft kontakt til afdøde som har været familiemedlemmer eller relateret til mig på en eller anden måde.
Nogle af disse oplevelser fortæller jeg om på en podcast med Kisser Paludan om Livet efter døden.
Her fortæller jeg bla. om en mand som kom til mig i konsultation og havde en afdød med sig fra en helt anden tid og et helt andet sted. Og om hvordan de to var relateret og hvordan jeg hjalp den afdøde videre og løste det karmiske bånd som bandt dem uhensigtsmæssigt sammen.
Jeg vil meget gerne bidrage til at afdramatisere og tage uhyggen ud af de oplevelser med afdøde, som nogle gange bliver til gode historier i medierne eller fremstilles i et uhyggeligt skær. De er blot mennesker der har levet, men mangler kroppen. Nogle gange har de meget energi og følelser som er intense, men det har de levende også.
“Måske kan vi begynde at se på afdøde som sjæle, der har mistet deres krop ikke ved hvad de skal gøre og derfor søger hjælp”

Det er sket et utal af gange gennem årene at jeg har sendt afdøde videre, hvor de har været forstyrrende for de levende. Det er gjort under clairvoyancen og et besøg på det sted hvor uroen foregik har ikke været nødvendig. Oftest har de været forvildet rundt og har ikke kunnet finde vejen videre efter de har mistet den fysiske krop. Deres forstyrrelser har været et råb om hjælp. Måske kan vi begynde at se på afdøde som sjæle, der har mistet deres krop ikke ved hvad de skal gøre og derfor søger hjælp, fremfor nogle uhyggelige skabninger, der gør ubehagelige ting mod os levende.
Tilbage til min ven… ganske rigtigt havde de selv oplevet to afdøde, den ene en kvinde, som de følte kiggede på dem fra haven og en mand som sad i en stol. Der blev tændt og slukket for anlæg og lys, de havde begge voldsomme underlige mareridt om natten, sov dårligt ligesom ting forsvandt og blev lagt på steder igen hvor de med sikkerhed ikke havde ligget forinden.
Jeg kommunikerede med de to afdøde og fik sendt dem videre. Som så ofte med denne slags oplevelser er de afdøde ikke klar over at de har mistet deres krop og derfor har de brug for hjælp fra os levende til at komme videre i på deres vej, så de kan inkarnere igen når tiden kommer til det. Jeg rensede deres hjem og forklarede dem hvordan de bedst sikrede sig ikke at komme til at tiltrække sig flere afdøde.
Et par uger efter skrev jeg med min ven. De har ikke længere oplevelser eller forstyrrelser i hjemmet og deres søvn er blevet normal igen.
Hvad kan du gøre hvis du er generet af afdøde, som ikke er kommet videre til deres sjælsplan?
1. Vær ikke bange for de afdøde selvom de nogle gange gør opmærksom på sig selv på måder, som du kan opleve som uhyggelige. Ex banken på døre, tænde og slukke lys, flytte rundt på ting osv. sidde i din stue eller på sengekanten når du vågner. Prøv at tænke på at det blot er et andet menneske som har mistet sin krop og som nu måske har brug for hjælp.
2. Prøv at kommunikere gennem tanken at du bemærker dem og forklar dem at deres krop ikke er her længere og at de derfor skal give slip på det fysiske plan.
3. Bed dem om at gå med deres afdøde familie op i lyset hvor de kommer fra.
Hvis dette ikke er nok, så kontakt en som er vant til at hjælpe afdøde videre.
Lad os ikke lave spøgelseshistorier og uhygge ud af oplevelser med afdøde – lad os også komme væk fra tiden, hvor dem som kan se eller fornemme afdøde sættes på en pidestal. Det er unødvendigt og bidrager kun til egoets behov for at føle sig vigtig og speciel.
Lad os i stedet fokusere på at afdøde ofte er forvirrede over hvad de oplever fordi der i vores kultur ikke er meget forståelse for døden og hvad et menneske egentlig er i så mange andre dimensioner end det fysiske plan. Og lad os derfor hjælpe de afdøde, som søger vores hjælp ved at lave “larm”.
Hvis du er nysgerrig på emnet, så kan du læse mere om afdøde og årsagen til at de kan sidde fast (“spøger”) i min bog “Beskeder fra ærkeengle og mestre”.